23948sdkhjf

Harman-chef: Ikke flere fyringer

De 75 medarbejdere, som Harman overtager fra B&O Automotive, er fortsat på fabrikken i Struer.
I forbindelse med, at amerikanske Harmans overtager B&O Automotive, mister 17 ansatte i produktionen. Det affødte spekulationer om yderligere afskedigelser i Struer.

Læs også: Usikkerhed om nye B&O-stillinger

De øvrige medarbejdere – udviklere og funktionærer - skal dog ikke frygte for deres job. Det understreger senior vice president i både den nye og gamle afdeling, Jens-Peter Zinck, overfor Dagbladet Holstebro-Struer.

- Indtil videre bor vi, hvor vi boede, før vi blev Harman medarbejdere. Vi har en aftale med Bang & Olufsen om at benytte de lokaler, vi har. Og nu, hvor handlen er lukket, går vi ind i en integrations- fase, hvor vi begynder at planlægge, hvordan det skal se ud på længere sigt. Der er naturligvis en del, der skal afklares. Men indtil videre er vi på Fabrik 2 på Peter Bangs Vej, og jeg sidder ved det samme skrivebord, som jeg gjorde tidligere, og det samme gælder resten af mine medarbejdere, siger Jens-Peter Zinck til avisen.
Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.11