23948sdkhjf

Nyt produkt skal vinde markedsandele for Sandberg

Sandbergs andel af markedet for pegeredskaber har hidtil været ret beskeden, men nu har Birkerød-virksomheden rullet et nyt produkt i stilling for at vinde markedsandele på dette lukrative marked.
Våbnet i kampen hedder Sandberg Wireless Keyboard Set. Sættet fremstår i et elegant sort design, og med en lækker gummioverflade får man et virkelig godt greb på såvel mus som tastatur. Både mus og tastatur er trådløse. Musens basestation fungerer både som modtager for mus og tastatur og som oplader for musen, der leveres med genopladelige batterier. Præcisionen er høj, og begge enheder byder på et behageligt feel.

For yderligere at gøre sættet attraktivt, er tastaturet udstyret med 12 hotkeys og musen har fået to genvejstaster. Hvis man installerer den medfølgende software, kan man selv bestemme funktionerne på hotkeys og genvejstaster. Der er ikke mindre end fem års garanti på sættet.

Og så kommer den store overraskelse, når man ser på prisen. Sandberg har sat sættet til en vejledende udsalgspris inklusive moms, der ligger langt under markedsprisen for tilsvarende sæt af samme kaliber fra konkurrenterne. Erling Hoff Petersen, der er salgsdirektør for Sandberg, siger om den aggressive pris:

- Det ER en utroligt skarp pris, det er der slet ingen tvivl om. Vores formål med det her produkt er at få en fod inden for på et marked, hvor vi ikke har markeret os så tydeligt hidtil. Om man vil det eller ej, så er prisen et vanvittigt godt middel til at få forbrugerne til at vælge vores produkt i stedet for de andres. Og det er jo det, vi gerne vil. Vi har flere produkter i støbeskeen til det her segment. Allerede i løbet af 2008 forventer vi at komme med de næste produkter inden for input devices, og igen vil vi bruge meget lave penetreringspriser som et våben for at vinde markedsandele.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.969