23948sdkhjf
>

Mads Nipper: Flere kvinder skal lede – fordi det er godt for business

I 2018 gav Grundfos sig selv tre år til at få flere kvinder på alle ledelsesniveauer. Lidt over halvvejs holder pumpekoncernen tidsplanen. Og det er godt for de finansielle resultater, siger den administrerende direktør Mads Nipper

Han er ikke i tvivl – den administrerende direktør for en af Danmarks største virksomheder:

Læs også: Grundfos køber stor jysk virksomhed

– Hvis vi ikke har fokus på kønsdiversitet – og får flere kvinder i ledelse – risikerer vi at have for mange, der tænker ens og misser dermed nye og anderledes ideer. Mangfoldighed er lig muligheder og dermed bedre finansielle resultater, siger Mads Nipper, Grundfos, til erhvervsmediet DI Business.

Som øverste leder for den globale pumpekoncern og dens i alt cirka 19.000 medarbejdere på verdensplan besluttede han i samarbejde med koncerndirektion og topledelse sidste år at sætte turbo på at få flere kvinder i ledelse. I hele koncernen. Og det går planmæssigt.

Status i november 2019 – halvvejs gennem indsatsen – er, at andelen af kvinder blandt alle Grundfos’ ledere er steget fra 20 pct. til 23 pct. Målet er, at hver fjerde leder er en kvinde ved udgangen af 2020.

Grundfos' mål:

Flere kvinder i ledelse 2018–2020:

Top30-ledelsen - Mål: 15 pct. kvinder – Start 0 pct., nu 6 pct.

Alle ledere - Mål: 25 pct. kvinder – Start 20 pct., nu 23 pct.

Graduates - Mål: 50 pct. – Start 12 pct., nu 47 pct.

– Vi har fået 99 flere kvindelige ledere på halvandet år. Vi har nu i alt 448 ud af 1.953, der har personaleansvar, så det går i den rigtige retning, siger Mads Nipper.

Udover mentorprogrammet arbejder Grundfos med det, der med et engelsk udtryk hedder ”unconscious bias” i forhold til kvinder.

Læs også: Kriseteam skal hjælpe Grundfos gennem en svær tid

Det er de ubevidste fordomme, alle mennesker har, og som kan spille ind i rekrutterings-, ansættelses- og forfremmelsessituationer, hvis virksomheden ikke er opmærksom på det.

Grundfos kickstartede sit initiativ i 2018 med at tilbyde alle lederne træning i at opdage og arbejde med unconscious bias – eller de ubevidste filtre, som man også kan kalde det.

Artiklen er bragt i samarbejde med DI Business.

Kommenter på artiklen
Tip redaktionen
Redaktionen anbefaler

Send til en kollega

0.093