23948sdkhjf

Transport til havmøller: - Vi udfordrer alt det, droner kan i dag

Et nyt projekt skal gøre dronevirksomheder til større spillere inden for transport af reservedele og værktøj til teknikerne på vindmøller til havs.

Projektet er sat i gang af Siemens Gamesa, og med er blandt andet Aalborg Universitet og dronevirksomheden Lorenz Technology fra Odense.

Det oplyser Energy Innovation Cluster, der er facilitator i projektet, i en pressemeddelelse.

150 km og 25 kg gods
Anders la Cour-Harbo, lektor på Aalborg Universitet og partner i projektet, fokuserer på de lange droneflyvninger fra land til havmølleparken 150 kilometer ude på vandet – og gerne med 25 kg gods ombord. Både afstand og cargovægt presser de nuværende droners ydeevne.

- Vi har glimrende droner, når vi flyver indenfor dronepilotens synsvidde med lav vægt og i godt vejr, siger Anders la Cour-Harbo.

- Opgaven er bare en anden, når en drone skal fragte 25 kg gods 150-200 kilometer ud i Nordsøen blæst og regn og sætte pakken af på en havmølle… uden at vi kan se noget. Vi udfordrer alt det, droner kan i dag, siger han.

Løsning er på vej
Udfordringer fører ofte til løsninger, og Aalborg Universitet er allerede nu ganske tæt på at kunne sende en 90 kg tung helikopterdrone på en lang flyvetur med en betydelig godsmængde.

- Inden årets udgang vil vi demonstrere, at vi kan flyve uden for synsvidde og aflevere 25 kg gods på en mølle, fastslår Anders la Cour-Harbo:

- Derefter venter et betydeligt udviklingsarbejde og en stribe andre udfordringer – eksempelvis sikkerhedsaspektet relateret til at sende tunge fragtdroner på vingerne. Men jeg forventer, at det er teknologisk muligt i 2022, siger han.

- Det lyder jo simpelt
For den kortere flyvetur med mindre godsmængde er tidshorisonten kortere.

- Vi skal ‘bare’ flyve fra Service Operations Vessel (SOV) til mølle, og det lyder jo simpelt – men også her er der udfordringer, siger Kristian Skaarup, CEO i Lorenz Technology, som fokuserer på pakkeleverancer fra SOV til havmølle over afstande på nogle få kilometer:

- Ambitionen er, at dronen automatisk kan lette fra et skib; selv vælger anflyvning og positionering til nacellen og sætter en afleveringsmekanisme i gang, inden den selv vender retur, siger han.

Lorenz Technology håber at være klar med semiautomatiske flyvninger i 2020 og test af den fuldt automatiserede flyvning i 2021. Når det er i drift, har løsningen potentiale til at udnytte de specialdesignede SOV’er endnu bedre i driften af parken.

Læs hele om projektet på Energy Supply.

Om projektet

Problemejere: 
Siemens Gamesa Renewable Energy A/S
Ørsted Wind Power A/S
Esvagt A/S

Problemløsere

Aalborg Universitet – Drone Research Lab (Testflyvning med stor drone (Dragonfly T50). VLOS og EVLOS).

Aalborg Universitet – Risk Center (Risiko- og sikkerhedsanalyseanalyse af droneflyvning)

European Merchandise Group – (Udvikling og produktion af transporttaske større emner (25 kg.) og mindre emner (5-10 kg.))

Lorenz Technology (Udvikling af koncept for pakketransport af emner fra serviceskib til nacelle)

Rotorcam (Udvikling af transportsystemet mellem tasken og drone med udløsermekanisme)

Facilitator
Energy Innovation Cluster

Finansiering

Projektet har en økonomisk ramme på 4,3 mio. kroner og er støttet af EU’s Regionalfond.

Kilde. Energy Innovations Cluster

Kilde: Kilde: Energy Innovation Cluster

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078