23948sdkhjf

Aricent klar til at overtage Nokia-ansatte

Intels partnerselskab åbnede den 1. november en dansk baseret udviklingsafdeling, som inden for et halvt år forventes at vokse fra fire til 25 ansatte.
Nye muligheder åbner sig nu for en del af de knap 1.000 Nokia-medarbejdere, som fra årsskiftet og i løbet af 2012 står uden job, når firmaet nedlægger sin danske afdeling .

Den multinationale amerikanske virksomhed Aricent, som er underleverandør til Intel inden for videnrådgivning, åbnede nemlig en dansk udviklingsafdeling den 1. november.

Fra fire til 25 ansatte
Afdelingen har lige nu fire ansatte, men i løbet af de næste seks måneder skal dette antal udvides til 25. Det fortæller civilingeniør, ph.d. Ole Nørklit, som tidligere har arbejdet med systemarkitektur inden for mobilterminaler, telefoner og smartphones for Nokia, til Ingeniøren.

- Vi har allerede mange i pipelinen. I øjeblikket er det udelukkende gamle kolleger, men vi regner med at få andre ind i løbet af foråret.

Finder Nokia-ansatte kompetencer interessante
Ole Nørklits titel er nu ”principal design technologist”, mens de tre øvrige Nokia-folk i Aricent har rang af direktør, software-afdelingsleder og systemafdelingsleder.

- Det er et firma inden for samme branche som Nokia, og de mener, at de kompetencer, vi har opbygget i København, er interessante, siger Ole Nørklit, som egentlig planlagde en karriere som selvstændig, da muligheden hos Aricent pludselig bød sig.

Held i uheld
Og selv om det er vemodigt at sige farvel til sin arbejdsplads gennem 12 år, ser Ole Nørklit jobskiftet som held i uheld.

- Jobbet hos Aricent er en mulighed for at arbejde med verdens meste avancerede teknologier i Intel, som er en stor spiller inden for mikroprocessorer og chipudvikling. Sådan er man nogle gange heldig. Var jeg startet for mig selv, skulle jeg igennem en svær opstartfase, for én ting er at få en god idé, noget andet er at føre den ud i livet, siger han.

Aricent opstod i 2006, da Kohlberg Kravis Roberts & Co., Sequoia Capital og en række andre investorer købte det tidligere Hughes Software Systems og lagde det sammen med Flextronics Software Division.

Virksomheden har i dag over 10.000 ansatte på verdensplan.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079