23948sdkhjf

Danmark tager styringen i udviklingen af krav for kunstig intelligens

Danmark kommer til at få en afgørende rolle i retningen for de kommende krav og retningslinjer for kunstig intelligens.

Dansk Standard er nemlig udpeget som sekretariat og tager dermed styringen af det fælleseuropæiske standardiseringsprojekt, fortæller Dansk Standard i en pressemeddelelse.

- Det har været vigtigt for os at få de bedst mulige forudsætninger for at sikre danske mærkesager, siger Kim Skov Hilding, der er seniorkonsulent i Dansk Standard.

- Vi har nogle meget stærke interesser i Danmark, når det kommer til kunstig intelligens, fx i forhold til at bevare de demokratiske værdier og sætte mennesket i centrum. Kort sagt handler det om at sikre en etisk, ansvarlig anvendelse af teknologien og bedre risikostyring, siger Kim Skov Hilding.

Ifølge Dansk Standard kan det give en konkurrencefordel for danske virksomheder og samtidig være med til at styrke den digitale omstilling af Danmark.

En række interessenter deltager i arbejdet med at sætte fremtidens europæiske standarder for kunstig intelligens: 2021.AI, Alexandra Instituttet, Erhvervsstyrelsen, Forbrugerrådet TÆNK, Grundfos, IDA, KMD og Københavns Universitet.

Arbejdet er åbent for alle, der gerne vil have indflydelse på standarderne.

Læs mere her

Har samlet Europa 

Standarderne for kunstig intelligens skal være med til at sikre en ansvarlig kobling mellem teknologi og menneske og etisk brug af data og algoritmer.

Når kunstig intelligens eksempelvis anvendes i offentlig sagsbehandling, er det vigtigt at beslutningen er forklarbar, og at der er fuld gennemsigtighed i datagrundlaget. Det er man hos Forbrugerrådet Tænk meget enig i.

- I Forbrugerrådet Tænk er vi glade for, at der nu skal sættes fælles europæiske standarder for kunstig intelligens. Og vi finder det meget positivt, at Danmark står i spidsen for dette arbejde, så vi sikrer fokus på gennemsigtighed, forbrugerrettigheder og privatliv i udrulningen af kunstig intelligens, siger Anette Høyrup, chefjurist i Forbrugerrådet Tænk.

Dansk Standard har igennem flere år arbejdet for, at der skal sættes fælles europæiske standarder for kunstig intelligens og har stået i spidsen for at få udarbejdet en fælles europæisk vision og konsensus om, hvilke skridt der skal tages.

- Vi har arbejdet på det her i to år og nu høster vi frugten af vores indsats. Vi har samlet Europa og gjort Europa klar med en fælles vision for arbejdet med fokus på etik, sikkerhed og ansvarlighed, som 28 lande bakker op om, siger Kim Skov Hilding.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.218