23948sdkhjf

Se listen: Fem private aktører leverer ladestandere til Roskilde

Fremover bliver det nemmere at få tanket bilen op med el, hvis man er borger i Roskilde.

Det sker, fordi fem private operatører af ladestandere til elbiler er gået sammen om at opstille 93 ladestandere på 182 offentlige parkeringspladser fordelt i hele kommunen.

Det oplyser Roskilde Kommune i en pressemeddelelse.

- Vi har netop godkendt i Plan- og Teknikudvalget, at de 182 parkeringspladser omdannes til pladser til opladning af elbiler. Jeg synes det er imponerende, hvor stor en interesse, der har været for dette og hvor gode forslag, vi har fået, siger formand for Plan- og Teknikudvalget, Claus Larsen.

Spænder bredt

I en mail til Kommunefokus.dk oplyser Vilfred Hvid, der er plan- og udviklingschef i Kultur, Miljø, Plan og Udvikling i Roskilde kommune, at de fem operatører er: 

E-On: En stor operatør som har fået tildelt mange pladser i hele kommunen. Skal såvel opsætter almindelige, hurtigladere og lynladere i kommunen.

Andersen & Heegaard: En forholdsvis ny spiller på ladeinfrastrukturmarkedet. Løsningen er alle almindelige ladere, men som har separat betalingsenhed som man kan betale med kreditkort direkte på.

EC Drive: Lokaliseret i Tune og har som ny på markedet specialiseret sig i ladestandere til boligforeninger og lignende. Nu bevæger de sig ud i bybilledet, og vil være at finde i hele Roskilde Kommune. De udmærker sig ved at deres løsning følger elprisen, og dermed vil have en pris, som ligesom benzinindeks, vil svinge afhængig af råprisen for el.

Sperto: Sperto er kendt i Roskilde Kommune og også en klassisk virksomhed til levering af ladeløsninger. De vil opsætte alminelig- og hurtiglader ved Roskildebadet.

Jolt: Jolt er et svensk firma som har en meget interessant ladeløsning som baseres på batteri som supplement til alminelig tilslutning. Måske fremtidens ladeløsning i centrum af Roskilde ved Schmeltz Plads

Tilsluttes i år

Alle ladestandere forventes at blive opstillet og tilsluttet i løbet af 2022. I bymidten opstilles ladestandere til 34 ladepladser, som vil blive skiltet med en tidsbegrænsning på fire timer, mens de øvrige pladser vil blive vurderet fra sted til sted.

Pladserne vil alle blive skiltet med 'forbeholdt elbiler under opladning'.

- Vi har fordelt de forskellige steder mellem de 5 operatører, som levede op til kriterierne i vores henvendelse til markedet. Vores ønske er at kunne tilbyde borgere og besøgende en bred vifte af forskellige udbydere for bl.a. at sikre driftsstabilitet, flere lademuligheder og åben konkurrence, siger udvalgsformand Claus Larsen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158