23948sdkhjf

Necas har de rette certificeringer: - Det er helt klart noget, vi kan hente nye kunder på

Udover opgaven om at vende røde bundlinjetal til sorte af slagsen, så kom Peter Ladefoged også til nordjyske Necas i begyndelsen af 2021 med opgaven om at sikre flere nye kunder.

2021 bød dog som tidligere beskrevet ikke på et positivt årsresultat, men alligevel ser Peter Ladefoged positivt på fremtiden. Det skyldes især de bugnende ordrebøger, hvor det ikke kun er de eksisterende kunder, der fylder.

Blandt andet ville man gerne i højere grad udnytte, at man er blandt de eneste herhjemme, der besidder AS9100D-certificeringen. Certificeringen bliver et mere og mere udbredt krav, når der skal leveres til rumfarts-, luftfarts- og forsvarsindustrien, og derfor er det især her, man vil øge kundebasen.

I fjor lød meldingen, at de tre brancher udgjorde en tredjedel af kundeporteføljen, mens målet var 50 procent. Der er de ikke helt nået til endnu, men Peter Ladefoged fortæller til Electronic Supply, at det går den rette vej.

- Det er helt klart noget, vi kan hente nye kunder på (at de har AS9100D-certificeringen, red.). Vi er den eneste EMS med den certificering i Danmark, og det er meget det, som fly- og militærsektoren kigger efter, siger han.

Tillid er essentiel

Men ikke nok med det, så betyder certificeringerne - og de deraf affødte samarbejder - at også andre får øjnene op for virksomheden, der holder til i Støvring syd for Aalborg.

- Vi har også fået flere industrikunder til. De siger: "Hvis I kan levere til flyindustrien og militæret, så kan I nok også levere noget ordenligt til os." Så at vi har certificeringerne og at vi har referencerne gør, at vi står stærkt i forhold til at få nye kunder, siger Peter Ladefoged.

Han påpeger, at især militærsektoren er sværere at komme ind i end mange andre sektorer.

- Militærsektoren er en mere langsigtet sektor. Fra første møde til vi indgår forretning, kan der gå 18-24 måneder, fordi det er meget tillidsbaseret. Tilliden skaber vi ved at have de rette certificeringer og behandle vores nuværende kunder godt og dermed bibeholde de gode referencer, siger Peter Ladefoged, der peger på aftaler med Saab og Mydefence som gode referencer, der vækker tillid.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079