23948sdkhjf

Apple hjemtager mikrochip-produktion efter global krise

En ny fabrik skal gøre Apple mindre afhængig af det asiatiske marked for den altafgørende teknologi.

For første gang i næsten et årti vil Apple fremstille mikrochips i hjemlandet, USA. Det siger virksomhedens administrerende direktør, Tim Cook, ifølge Bloomberg.

Derfor er Apple nu i gang med at opføre en fabrik i byen Phoenix i delstaten Arizona.

Nyheden kommer, efter at en global mangel på mikrochips de seneste år har forårsaget ventetider på alt fra biler til smartphones.

Den nye fabrik kan være med til at lette presset på Apple ifølge Jörg Uwe Hübner, direktør for Nanolab på Danmarks Tekniske Universitet. Men den bliver ikke revolutionerende.

- En enkelt fabrik kan ikke producere alle de chips, Apple har brug for. Men det kan lette presset, og det er det første skridt på vejen til at komme ud af den totale afhængighed, siger Jörg Uwe Hübner.

Han anslår, at Apples nye fabrik vil koste et trecifret milliardbeløb i kroner at opføre.

Fabrikken bliver til i samarbejde med den taiwanske producent Taiwan Semiconductor Manufacturing Co. (TSMC), som i forvejen leverer mikrochips til Apple.

TSMC står sammen med sydkoreanske Samsung for omtrent 70 procent af den globale mikrochip-produktion.

- Vi ser frem til at udvide samarbejdet i de kommende år, siger Tim Cook til pressen på fabrikkens byggeplads ifølge Bloomberg.

Samtidig kommer Apples ambition på baggrund af en aftale om subsidier til en værdi af 52,7 milliarder dollar - svarende til 380 milliarder kroner - som den amerikanske præsident, Joe Biden, underskrev i august.

Joe Biden flankerede desuden Tim Cook på pressemødet.

Også EU, Indien, Sydkorea og Kina laver i disse år milliardinvesteringer i industrien. Og det giver god mening ifølge Jörg Uwe Hübner.

- Alle, der laver cutting edge mikrochips, har fundet ud af, at markedet er skrøbeligt. Der er stort set kun to leverandører i verden, og de ligger begge i Asien. Så man prøver at fordele æggene i forskellige kurve, siger han.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Medlemmernes egne nyheder
Se alle medlemsnyheder
Mest læste
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Seneste nyheder
Se seneste nyheder
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
Kaotisk 2023-start i elektronikbranchen: Fyringer og konkurser på stribe - og et enkelt lyspunkt
Universal Robots: Ny EU-aftale fremtidssikrer den danske robotindustri
Droneleverancer skal effektivisere havvind
24 job reddet på sønderjysk køleskabsfabrik
Dronevirksomhed er gået konkurs
UV-virksomhed får endnu en hæder
Andre Nordiske Medier
Metal Supply DK
Energy Supply DK
Nordiske Medier DK

Send til en kollega

0.078