23948sdkhjf

Parallelle spor koster ChemoMetec

Investeringer i organisationen og nye produkter kan ses på bundlinjen hos den nordsjællandske instrumentproducent

ChemoMetec i Allerød har arbejdet på to fronter i 2016/17. Dels med at udbygge af produktsortimentet, dels med at udvide og styrke salgsorganisationen. Indsatsen sker parallelt for at skabe grundlag for målet om øget vækst og indtjening. 

Omsætningen steg i 2016/17 til 90 mio. kr., eller 6 procent i forhold til året før. Investeringen i produkter og organisation betød dog også, at omkostningerne voksede med det resultat, at flere års fremgang i indtjeningen blev afløst af en lidt lavere indtjening. 

På produktsiden var den væsentligste begivenhed lanceringen i slutningen af 2016 af det nye high-end billedcytometer, Xcyto 10. Den giver en helt ny avanceret produktplatform, som fremover kan bruges til både udviklingen af nye medlemmer i Xcyto-familien og til videreudviklingen af produkter inden for celletælling.

Egen salgsorganisation er led ekspansion
For nogle år siden tog ChemoMetec beslutningen om at opbygge sin egen salgsorganisation. Det skete ifølge firmaet efter vekslende succes med at drive salg gennem distributører og ud fra en tro på, at den fremtidige succes var afhængig af et mere effektivt salg.

- Med lanceringen af vores nye Xcyto-produkter ønsker vi at positionere ChemoMetec på det attraktive marked for celleanalyse. Det er en vigtig brik i vores strategi om at øge vækst og indtjening, og opbygningen af vores egen salgsorganisation skaber en effektiv platform for salget af vores stadig mere avancerede produkter, siger administrerende direktør Michael Eising og fortsætter:

- Samtidig vil vi selvfølgelig holde fokus på at fastholde væksten i salget af vores eksisterende produkter inden for celletælling. Her har vi i flere år opnået højere vækstrater end markedsvæksten, og vi ser fortsat et godt vækstpotentiale inden for denne del af vores forretning.

Tocifret millionbeløb i udviklingen
ChemoMetec forventer i 2017/18 at investere mellem 15 og 20 mio. kr. i produktudvikling, produktionsanlæg og immaterielle rettigheder. Det vil efter selskabets opfattelse kunne danne grundlag for en fortsat effektiv udvikling, patentbeskyttelse og produktion af nye og innovative produkter. 

Økonomisk er forventningen til regnskabsåret 2017/18 en omsætning i niveauet 97-103 mio. kr. og et driftsresultat mellem 5 og 15 mio. kr.

Chemometec A/S
mio. kr. 2016/17 2015/16
Nettoomsætning 90,32 85,23
Driftsresultat 15,86 22,62
Resultat af primær drift 10,41 15,89
Årets resultat 7,48 10,49
Balancesum 97,62 90,37
Egenkapital 64,37 56,84
Antal ansatte i gennemsnit 65 46
Regnskabsåret blev afsluttet dd. mmmm åååå.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081