23948sdkhjf

Corona-virus aflyser verdens største mobilmesse

Den har kørt hvert år siden 2006, men nu må verdens største mobilmesse Mobil World Congress (MWC) aflyse årets arrangement i Barcelona.

Messen skulle havet fundet sted 24-27 februar. 

Årsagen er bekymringen for et udbrud af Corona-virus samt problemer med at rejse rundt i verden, lyder det fra arrangørerne i en erklæring onsdag.

Arbejdet går nu i gang mod at stable et nyt arrangement i Barcelona på benene i 2021.

Hubei-beboere forment adgang
Messe-arrangørerne har fulgt udviklingen i Corona-virusset tæt og meddelte 9. februar ud, at de ville tage en række forholdsregler på messen.

Eksempelvis fra folk fra Hubei provinsen, hvor virusset menes at stamme fra, forment adgang til messen, ligesom folk der har været i Kina skulle dokumentere, at de havde været ude af landet i 14 dage og i øvrigt ikke havde symptomer.

Desuden ville messen indføre screeninger af folks kropstemperatur, ligesom det er tilfældet på flere offentlige steder i Kina.

Arrangørerne anslår, at omkring 5-600 deltagere i messen kommer fra Kina. Herunder hører udstillere fra Huawei og ZTE.

Kinesere må melde afbud
I sidste uge talte Electronic Supply med forretningsdirektør i danske M Comp, der også har mærket, hvordan Corona-virusset påvirker verdens messer.

- Jeg skulle have haft et møde den 12. februar med en af Kinas største leverandører af displays. Det er aflyst, fordi der ikke går fly ud af Kina. På den vis er kineserne spærret inde, siger Lars Nordberg-Hansen.

Han fortæller desuden, at mange kinesiske kolleger må melde afbud til kommende elektronikmesser, fordi de ikke kan rejse ud

Om messen
Messen er arrangeret af GSMA, der repræseterer over 750 operatører og 400 firmaet inden for mobiltelefoni og tilhørende teknologi på verdensplan.

Messen bliver skiftevis afholdt i Barcelona, Shanghai og Los Angeles.

Artiklen er en del af temaet Corona-virus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079