23948sdkhjf

Martin flytter produktionen hjem til Danmark

To fyringsrunder på blot et par måneder afløses nu af gode nyheder fra den nordjyske lysproducent.
Den nordjyske lysproducent Martin flytter nu produktionen fra Kina hjem til Frederikshavn.

- Flytningen er sikker. Vi kender endnu ikke et endeligt tidspunkt for flytningen, men det bliver i det indeværende år, siger fabrikschef Peter Høy til TV2/Nord.

Årsagen til flytningen er, at Martin ønsker en mere simpel opbygning af hele organisationsstrukturen.

- Det giver ikke mening at lave produkter i Kina, der alligevel primært sælges i Europa, siger Peter Høy.

I første omgang vil den danske produktion blive varetaget af personer, der i forvejen er ansat i firmaet, men på den lange bane åbner Martins omvendte outsourcing-manøvre for flere jobs.

- På sigt vil det kaste nogle stillinger af sig i Frederikshavn, men det er for tidligt i forløbet at sige noget om, hvor mange. Det afhænger af afsætningen af produkterne, siger fabrikschefen og er dermed i tråd med sin egen melding for bare to uger siden.

Læs også:
Martin fyrer 21 ansatte trods overskud
(16.11.2011)
Martin fyrer yderligere 19 (26.1.2012)
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109