23948sdkhjf

Beskyt din virksomhed mod kinesiske kopiprodukter

I samarbejde med Awapatent sætter Dansk Design Center fokus på kopiering af danske produkter i Kina.
Mange danske virksomheder er dårligt rustet til at tage kampen op, når det kommer til plagiering af deres produkter i Kina. Ofte er der tale om mindre, kinesiske firmaer, som på egen hånd efterligner de danske producenter. Men der er også mere velorganiserede, internationale netværk, som står bag kopiering af danske produkter.

Det er derfor vigtigt at sikre sig relevant beskyttelse i form af varemærker, designrettigheder og patenter for at kunne klare kampen mod kopisterne.



Onsdag den 21. november danner Dansk Design Center rammen om et morgenseminar med tips til, hvordan man bedst muligt beskytter sin virksomhed mod kinesiske kopier. Det er gratis at deltage.

PROGRAM

[row]
08.30-09.00 Registrering og morgenkaffe
09.00-09.10 Velkomst v/ Awapatent
09.10-09.40 IPR i Kina – er det bare en fuser?
Henriette Vængesgaard Rasch, European Trademark and Design Attorney og partner, Awapatent. Hvad skal man være opmærksom på, og hvilke muligheder har man for at sikre sit produkt i Kina?
09.40-10.10 Designbeskyttelse – har jeg en Kinamands chance?
Henrik Harmsen, Managing Director, Unipak. Erfaring med hvad man kan stille op eller ikke stille op, når man har fået sit produkt krænket i Kina. Det kræver vedholdenhed og en god portion held.
10.10-10.30 Kaffepause
10.30-11.00 Man tror, det er løgn!
Jonas Sverdrup, Contact Director at Seidenfaden Design Cph.
Seidenfaden Design opdager ved Frankfurtmessen, at hele deres produktserie er blevet kopieret. Hvad gør man så?
11.00-11.30 Kopiering af medico-produkter i Kina
Erik Steffensen, Vice President, Global Quality, Novo Nordisk. En case story omkring kopiering af et Novo Nordisk produkt i Kina. Hvordan opdagede Novo Nordisk det, og hvordan håndterede de krænkelsen?
11.30 Afrunding v/ Awapatent
11.30-12.30 Efter oplæggene vil der være mulighed for at sidde i DDC’s café og få en 1:1-snak med rådgivere fra Awapatent om, hvordan du bedst muligt beskytter dine produkter i Kina. Denne snak vil selvfølgelig foregå i fuld diskretion.
TID OG STED
Dansk Design Center, 21. november 2012 kl. 9.00-11.30

TILMELDING
Det er gratis at deltage. Tilmeldingsfrist 19. november kl. 12 via www.ddc.dk
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078