23948sdkhjf

Professor: Produktionen på vej hjem

Ifølge MIT-professor, David Simchi-Levi, vil flere virksomheder inden for blandt andet elektronikbranchen flytte produktionen hjem fra Asien. Årsagen er stigende omkostninger til logistik og infrastruktur.
Et stigende antal europæiske virksomheder overvejer at flytte deres produktioner fra Asien og til enten hjemlige leverandører eller lande i umiddelbar nærhed.

MIT-professor, David Simchi-Levi, forklarer ifølge nyhedsmagasinet SCM, at virksomheder inden for især møbel- og elektronikbranchen er ved at nå til det punkt, hvor øgede logistikomkostninger overskygger fordelene ved de lave produktionsomkostninger i Kina eller andre asiatiske lande.

Simchi-Levi fremhæver markedet for fladskærme som eksempel. Her kan markedspriserne lige nu falde med 8-10 % om måneden, og hvis leveringerne fra Kina ligger på 40-50 dage, risikerer producenten altså at tabe 15 % i værdi på sin vare.

Enkelte virksomheder har allerede taget konsekvensen af de stigende omkostninger ved outsourcing, men i følge Simchi-Levi befinder vi os dog fortsat på et så tidligt stadie i processen, at det endnu er for tidligt at spå om, hvor mange der vil rykke produktionerne mod mere hjemlige himmelstrøg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062