23948sdkhjf

Produktnyhed: Når vi taler om grønne ventilatorer, handler det ikke om farven

SANYO DENKI CO., LTD. har siden grundlæggelsen i 1927 haft ambitionen om at være nr. 1 inden for sine spidskompetencer, der i dag er ”San Ace” cooling,”SANMOTION” servo- og stepmotorer samt ”SANUPS” nødstrømsanlæg.
SanAce ventilatorer er et af eksemplerne på, at man med japansk kultur, forretningsmoral og ledelsesprincipper, når de er bedst, har nået - og fastholder statussen som markedsførende.

Siden de første AC og DC elektronikblæsere blev bragt på markedet, har SANYO DENKI konstant fulgt den tekniske udvikling og mødt markedets stigende krav til køling.

Ikke overraskende er SANYO DENKI den foretrukne leverandør af CPU coolere til Intel, men det er kun ét eksempel.

For at imødekomme behovet for tvangskøling af elektroniske systemer med stadig stigende effektafgivelse, der presses sammen på stadig mindre plads, og ofte placeres i ikke elektronikvenlige miljøer (markedets ønske om maksimal udnyttelse af teknologiske landvindinger), har SANYO DENKI som supplement til sit brede standardprogram udviklet en række specialserier blandt andet:

Splash Proof: IP55
Long Life: Op til 200K driftstimer v/ 60° C
Oil Proof: Særligt beskyttet mod olieprodukter.
Low-Vibration: Vibrationer reduceret med 50 %
Counter Rotating: Mere end dobbelt så stort airflow og statisk tryk end traditionelle blæsere monteret i serie.
Low Noise: Ned til 13 dB(A) og stadig mærkbar kølingseffekt.

Sidst men ikke mindst ”grønne” ventilatorer med større ydelse – GV serien
Serien omfatter blæsere i størrelser fra 36x36x28mm til 172x150x51 mm.

Alle kontrol- og driftskredsløb er integreret i blæserne, der drives af en børsteløs DC motor med udvendig rotor. Ramme og vinger er i plast, med undtagelse af Ø 172mm som har aluminiumsramme.

For at øge det statiske tryk er rammen forsynet med særlige lameller.

Større airflow og højre statisk tryk
GV-serien er udviklet til applikationer, hvor køling med konventionelle blæsere ikke er tilstrækkeligt. Gener ved den nødvendige øgning af hastigheden er imødegået ved vibrationsdæmpning af selve motoren og ekstra stabilisering af rammen.

Resultatet er blevet en forøgelse af airflow med op til 73 % og af det statiske tryk med op til 187 % sammenholdt med tilsvarende konventionelle blæsere.

Reduktion af strømforbruget
Trods den markante forøgelse af GV blæsernes ydelse, er det lykkedes at reducere strømforbruget ved at nedbringe tab i motorens kobber- og jerndele samt den mekaniske funktion til et absolut minimum.

Resultatet er blevet en reduktion på op til 28 % sammenlignet konventionelle produkter med samme airflow.

En reduktion, der både bekæmper den globale opvarmning og sparer driftsudgifter.

Et eksempel: En GV blæser 60x60x38 med et airflow på 1,84m3/h bruger kun 15,2W mod 18,5W for en konventionel blæser med samme performance. Besparelse på 3,3W lyder måske ikke af så maget, men i løbet af fire års kontinuerlig drift svarer det til 115.632W eller ca. 115kWh a kr. 2,10 = kr. 243,- og det er ved GV blæsernes min. levetid ved 60 grader. Tænker man sig at 10.000 konventionelle blæsere erstattes med GV typer giver det en besparelse på ca. kr. 2.430.000,- eller 1.150.000kWh.

PWM speed control
Alle GV blæsere har PWM regulering som standard, hvilket betyder, at blæseren kan reguleres præcist efter det aktuelle behov for køling ved at overføre data fx temperatur inde i udstyret til blæserens PWM funktion, der så sørger for regulering af airflow, så det matcher udstyrets aktuelle ydelse og tilstand. Hermed er det muligt at reducere både strømforbrug og støj – ikke alene fra blæseren, men for det samlede udstyr.

Tager man igen en GV blæser 60x60x38, vil den forsynet med 12V og PWM sat til 100 % have et strømforbrug på 33,5W, og støjniveauet vil ligge på 66 dB. Tillader systemet en mindre køling (mindre belastning eller lavere omgivelsestemperaturer i perioder) kan 12V forsyningen nedsættes ned til fx 8V og PWM til 0 %, hvilket reducerer strømforbruget til 0,5W og støjen til 13 dB.

Høj driftsikkerhed
Hvis en blæser bryder ned af den ene eller den anden grund, kan det have voldsomme konsekvenser afhængigt af, hvilket udstyr den en del af.

SANYO DENKI har kompromisløst overført erfaringerne fra Long Life, Waterproof og Oilproof serierne, der længe har været anvendt i barske miljøer, til GV-serien og dermed sikret, at trods hastigheder på op til 19.000 rpm. så har GV serien en forventet levetid på 40.000 timer (L10: 60 grader omgivelsestemperatur, 90 % luftfugtighed).

Kilde: Skaarup Imcase - http://skaarupimcase.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096