23948sdkhjf

Dansk Industri og staten hjælper virksomheder ind på amerikansk forsvarsmarked

Den danske regering og Dansk Industri vil for alvor sætte skub i danske virksomheders eksport til amerikanske forsvarsordrer.
Der er fra den danske regerings og Dansk Industris side et stort ønske om at styrke de danske virksomheder på det amerikanske forsvarsmarked. En forsvarsindustriattache er derfor blevet ansat ved ambassaden i Washington til at åbne nye døre for Danmark. Det skriver dagbladet Børsen i dag.

Den nye medarbejder er oberstløjtnant Per Lyse Rasmussen og hans opgave bliver at hjælpe danske virksomheder ind hos amerikanske myndigheder og hos forsvarsindustrien. Han skal bl.a. lave en analyse af markedet i USA, og han skal samtidig medvirke til at fremme dialogen mellem danske og amerikanske forsvarsvirksomheder gennem en række arrangementer i ambassadens American-Danish Business Council.

Oberstløjtnant Per Lyse Rasmussen har i de sidste tre år arbejdet i ambassadens forsvarsafdeling og kender derfor det store amerikanske system godt indefra.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078