23948sdkhjf

Asiater overtager Scan-Speak i storform

2013 endte med millionoverskud hos den vestjyske højttalerproducent, der nu er kommet på asiatiske hænder.
Eastern Asia Technology, der er hjemmehørende i Singapore, har købt den vestjyske højttaler-producent Scan-Speak. Og det er en virksomhed i vækst, der nu kommer på asiatiske hænder, viser det nyligt offentliggjorte årsregnskab for 2013.

Her nåede Scan-Speak en bruttofortjeneste på 22,1 mio. kr. mod 19,6 mio. kr. i 2012. I samme periode steg overskuddet før skat med hele 1,3 mio. kr. og endte dermed på 1,4 mio. kr.

- Vi synes, resultatet i 2013 er fornuftigt og viser en god udvikling. I forhold til markedssituationen i almindelighed er vi tilfredse med resultatet. Vi oplever fortsat en god interesse og efterspørgslen efter vore dansk-producerede enheder ser fornuftigt positiv ind i fremtiden, forklarer administrerende direktør Jan A. Nielsen til Electronic Supply.

- På vore væsentligste markeder, herunder især USA og Asien, har vi set en stigende optimisme og efterspørgsel, som vi forventer kan fortsætte lidt endnu, tilføjer han.

Salget af den mere end 40 år gamle virksomhed til Eastern Asia Technology får ifølge direktøren ikke negative konsekvenser for aktiviteterne i Vestjylland. Produktionen forbliver i Videbæk, og Scan-Speak fortsætter som et selvstændigt datterselskab med den nuværende ledelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094