23948sdkhjf

Et væld af konferencer på E-12

Det er ikke blot netværket der styrkes på dette års elektronikmesse – der er også mulighed for at få faglige input fra en lang række af konferencer og debatter.
Konferencer og debatter finder på E-12 sted i henholdsvis Public Hall og Conference Hall. Du kan på forhånd registrere dig som deltager på messens hjemmeside .

Tirsdag den 11. september
Kl. 10.00: Åbningstaler:
Tom Togsverd, Branchedirektør DI ITEK
Professionel Elektronik`s formand, administrerende direktør Fleming Jensen Nohau
Administrerende direktør Tommy Gundelund Jespersen, KK Electronic
Sted: Public Hall

kl. 11.00: Bliv dus med NFC
NFC Danmark er udtaget af både EU og Udenrigsministeriets iværksætterprogrammer omkring ny teknologi, og key-note ved Europas største NFC kongres i Monaco. Endvidere samarbejder NFC Danmark med Nordens største IT-specialist, Atea. Kom og hør baggrunden for NFC, hvad det er, og hvornår og hvordan vi kan forvente at se NFC skyde frem i Danmark, samt hvordan du og din virksomhed kan anvende teknologien. Der kan stilles spørgsmål og føres dialog under seancen. V/Søren H. R. K. Kragh, CEO NFC Danmark.
Sted: Public Hall

Kl. 13.00: Startup skaber elektronisk sundhedsrevolution – åben innovation
Copenhagen X Prize Team er et ambitiøst dansk elektronikprojekt, som vil skabe en sundhedsrevolution; ”host på din mobil, få at vide, om du er ved at blive syg, og hvad du kan gøre ved det”. Hør hvordan man gør, hvorfor man gør det, og hvad det vil betyde for dansk elektronik og for dig. Præsentation v/Jens Raarup, CEO, Copenhagen X Prize Team.
Sted: Public Hall

Kl. 13.00 – 15.30: Embedded hardwareudvikling
På konferencen vil de seneste tiltag indenfor trådløse teknologier blive gennemgået af specialister på de respektive områder. Der vil blive fokuseret på de hardwaremæssige områder, fx power og RF forhold, men også system- og applikationsmæssige forhold vil blive behandlet.

Konferencen er arrangeret og ledes af Kurt Godsk, administrerende direktør i TekPartner. Kurt er svagstrømsingeniør og har mangeårig erfaring indenfor embedded design, blandt andet med anvendelse af forskellige trådløse teknologier. Han har blandt andet høstet sin erfaring som teknisk leder af forskellige konsulenthuse.
Sted: Conference Hall

Kl. 14.00- 16.00: Topmøde, sammen skaber vi højteknologi til innovation og vækst i Danmark
Kom til topledermøde i elektronikindustrien og bidrag til at gøre Danmark til verdens udviklingsmotor. Danmark har mange højteknologiske virksomheder, der med elektronik og industriel it skaber løsninger, som efterspørges over hele verden.

Vi er særligt dygtige til at skabe løsninger baseret på embedded systems og power electronics. Disse evner skal vi dyrke i et stærkt samarbejde mellem virksomheder og universiteter for at blive verdens udviklingsmotor.

Der vil være oplæg fra administrerende direktør Mads Lebech, Industriens Fond, professor Frede Blaabjerg, AAU, president Troels Petersen, Danfoss Power Electronics, professor Jan Madsen, DTU og CTO & COO Claus Omann, Triax.
Sted: Public Hall

Onsdag den 12. september
Kl. 9.30: ESD-sikring
Mange i elektronikbranchen benytter sig af certificerede kvalitetsstyringssystemer, herunder ISO9001. Kun en lille del af branchen tager derimod deres ESD-sikring lige så seriøst - og det giver ikke den store mening, derfor: Kvalitetssikring kræver ESD-sikring!

Præsentationen vil blandt andet komme ind på; Hvorfor ESD sikring er nødvendig og standarder for ESD-sikring, systematisk kontrol, måling og dokumentation af ESD-miljø. v/Claus Hillker ESD specialist hos Zenitech
Sted: Public Hall

Kl. 9.30 -11.30: Embedded Software
Kravene til embedded software stiger med applikationernes kompleksitet. Det gælder både antallet af nye smarte features og ny funktionalitet samt den ønskede kvalitet målt i form af stabilitet og performance. Samtidig med at vi stiller større krav, ønsker vi en så effektiv softwareudviklingsproces som mulig – tid er penge. Øgede krav til funktionalitet og kvalitet vil ofte komplicere udviklingsforløbet og forlænge udviklingstiden – eller kan man ved at formalisere og strukturere processen og understøtte denne med de rigtige værktøjer, afkorte udviklingstiden og samtidig øge kvaliteten? Betyder det noget, hvis udviklingstiden bliver forøget, hvis bare forløbet er forudsigeligt, og tidsplanen holder.
Sted: Conference Hall

Kl. 10.30: Passive RFID on PCB - Creating and Protecting Value in Electronics
Adding one more SMT component - the Magicstrap - will turn any PCB into a smart object and thus make it visible over the whole value chain and also protect the product from counterfeiting. V/director Uwe Scheumann Murata Elektronik GmbH.
Sted: Public Hall

Kl. 11.30: Trends i elektronikken, og hvordan europæisk elektronik vil udvikle sig de kommende år
V/Erwin Luginsland, director of SCS (Supply Chain Solutions) Avnet Corporate. SCS er en organisation, der servicerer rigtig store globale selskaber.
Sted: Public Hall

Kl. 13.00: Udviklingshuses fremtid
Panel diskussion med danske udviklingshuse; Kresten Nørgaard, administrerende direktør Develco, Kurt Godsk, administrerende direktør TekPartner, Henning Thorkildsen, technology manager Rose Technology, Rune Domsten, vice president technology Prevas og Thorvald Horup, administrerende direktør Homatic.
Ordstyrer er ansvarshavende redaktør Rolf Sylvester-Hvid, Aktuelt Elektronik.
Sted: Public Hall

Kl. 13.00 – 15.30: Power Electronics
DI ITEK i samarbejde med Center for Elektriske Energi Systemer (CEES).
Sted: Conference Hall

Kl. 14.00-14.45: How we enable the electronics industry to reach advancements
V/Keith Felton, Nordcad.
Sted: Public Hall

Torsdag den 13. september
Kl. 9.30: De to store trends for måleudstyr
Anvendelse af ny teknologi har bevirket, at producenter af måleinstrumenter har kunnet introducere produkter med et stadig mere attraktivt pris/ydelsesforhold. Ligeledes flytter grænserne for specifikationer af ”high-end” instrumenter sig konstant opad.

Den nyeste innovationstrend er et øget fokus på brugernes overordnede behov. Det indebærer udvikling af instrumenter med flere funktioner end tidligere. Testfunktioner som modsvarer en større del af brugerens komplette applikations behov. Der er to meget forskellige koncepter for, hvordan de udvikles og opbygges.

Udviklingen af custom ASIC’s har gjort det muligt at tilbyde integrerede og kompakte multifunktionsinstrumenter for embedded designers og udviklere af komponenter og moduler til effektelektronik. Herved bliver det både meget nemmere og billigere for udvikleren at teste et design. Den anden metode indebærer, at brugeren selv opbygger sit multifunktionsinstrument ved hjælp af individuelle moduler og applikations software. Platforme som VXI og PXI har eksisteret i nogen tid, men den nyeste teknologi, AXIe, giver langt flere muligheder.
Sted: Public Hall

Kl. 9.30–11.30: The Smart City Movement
Få informations- og kommunikationsteknologi perspektivet på smart city bevægelsen. Specifikt er der fokus på, hvordan åbne data og internet of things gør det muligt at drive en by bedre. Det bliver muligt, fordi borgerne bliver mere aktive, og beslutninger sker i realtid. Elektronik- og IT-delen af smart cities bliver fremhævet med smart city cases fra Århus, Santander, Beograd og Berlin.
Sted: Conference Hall

Kl. 10.30: Solcelleanlæg – virkemåde, vigtige parametre og fordele
Foredragsholder: Leif Fenger, partner Danenergi.dk ApS. Ved oplægget vil følgende emner blandt andet blive berørt: solcelleanlæggets opbygning, typer af solceller, inverter – typer og muligheder, nogle begreber om solcelleanlæg og økonomi, hvad skal du have styr på, før du investerer i et solcelleanlæg, hvorfor er et 6 kWp anlæg ikke bare et 6 kWp anlæg, hvordan beregnes et solcelleanlæg, og hvordan er økonomien i et solcelleanlæg.
Sted: Public Hall

Kl. 11.30: Undgå firewall udfordringer, og få en WEB-server på 1 KB
Nabto en patenteret teknologi, der sikrer, at man kan tilgå et apparat inde bag en firewall, uden at skulle konfigurere den. Det betyder, at det er muligt at rette fejl remote i stedet for at skulle sende en tekniker on-site i en vogn.

Løsningen tilbyder også en web-server på kun 1 KB, hvilket gør det muligt for producenter af apparater at give deres kunder web-adgang, uden at producenten skal ofre flere penge på hardware med større ressourcer. Det betyder, at producenten kan sælge apparatet til en højere pris.

Indlæg ved salgsdirektør Karsten Viuf og administrerende direktør Carsten Rohd Gregersen, Nabto.
Sted: Public Hall

Kl. 13.00: Understand the myths in Power Electronics Analysis
Based on fundamental physics we go through the theory and myths in power electronics measurements. The world isn’t always as simple as stated in the brochures, like accuracy of the instrument, what does that mean? Often a simple value can be found in the specification, but that number only tells a small part of the story! How is the instrument calibrated and how long does it stay within stated specification? Does a high bit count in the ADC give more accuracy? We explain the theory behind these questions and many more, based on fundamental physics.
Sted: Public Hall

Kl. 13-15.30: ROHS2 og WEEE2 – EU-direktiver til regulering af elektronik
ROHS2 og WEEE2 er begge EU-direktiver til regulering af elektronik, som er blevet ændret i år og derfor vigtige for virksomheder at forholde sig til. DI ITEK arrangerer konferencen under overskrifterne:

God kemi med RoHS2 – få styr på dokumentationen og stå stærkt på makedet: Med det nye RoHS direktiv skal de fleste elektriske produkter fremover være fri for tungmetaller og bromerede flammehæmmere, og samtidig stilles der krav til dokumentationen for, at reglerne overholdes – hør hvordan du sikrer, at produkter og dokumentation lever op til kravene samtidig med, at du styrker din position på markedet.

WEEE2: hvordan vinder vi guldet?: WEEE direktivet er blevet opdateret og skal nu implementeres i EU medlemsstaterne. Hvad skal elektronikproducenterne forholde sig til i det nye direktiv? De kritiske metaller findes hovedsagelig i elektronikken. Er der en forretningsmulighed for elektronikindustrien for udvinding af de værdifulde metaller i den udtjente elektronik?
Sted: Conference Hall

Kl. 14.00: Innovation som vækstdriver i elektronikbranchen
Hvorfor er innovation og dansk mentalitet og kultur to sider af samme sag? Hvorfor er tillid en god forretning? Hvorfor skal du inddrage dine brugere i din udviklingsproces? Hvad er forskellen på den gode idé og innovation? Hvorfor skal du lave kommercielle benspænd i din forretning? Hvordan kan innovation skabe danske arbejdspladser?
Sted: Public Hall
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062